Støtte til flersproget kommunikation ved demens

Personer, der taler mere end ét sprog, kan kommunikere anderledes, når demens ændrer deres evne til at finde ord eller forstå. Nogle begynder at bruge et sprog, de lærte tidligere; andre gør ikke. Det mest hjælpsomme første skridt er at spørge, hvilket sprog der føles trygt nu, og derefter følge personens ledelse.

Alzheimer’s Society skriver, at sprogvalg kan variere, og foreslår at bruge det sprog, personen normalt kommunikerer på. Alzheimer’s Association nævner også, at det kan være en mulig ændring i kommunikationen at vende tilbage til et modersmål. Disse ændringer sker ikke for alle og fortæller ikke noget om, hvilken fase personen er i.

Hvilket sprog bør jeg bruge?

Spørg personen, hvilket sprog vedkommende gerne vil bruge i denne samtale. Valget kan ændre sig afhængigt af emnet, stedet eller tidspunktet på dagen. Hvis personen skifter sprog, så betragt det ikke som en test, og insister ikke på, at personen fortsætter på det sprog, du forstår.

Hvis du taler det sprog, personen foretrækker, så brug kendte ord og giv tid til at svare. Hvis du kun kan nogle få ord, så vær ærlig og brug også fagter, genstande eller billeder. Alzheimer’s Society’s vejledning om sprog beskriver, at evnen til at bruge sprog kan variere fra dag til dag og kan påvirkes af træthed, smerter eller sygdom.

Hvad kan hjælpe i en helt almindelig samtale?

Husk de almindelige råd om kommunikation, og tilføj den støtte, der passer til personens sprog:

• Brug kendte ord og navne. Spørg personen eller en betroet person, hvilke ord de bruger om hverdagsting, familiemedlemmer og rutiner.
• Vis det, samtidig med at du siger det. Peg på en kop, hold to muligheder frem, eller brug et kendt billede eller en genstand. En fagter kan hjælpe, når det rigtige ord er svært at finde.
• Vent. Giv personen tid til at lytte og svare. Gør ikke alle sætninger færdige, og gentag ikke spørgsmålet på flere sprog på én gang.
• Tag én ting ad gangen. En lang forklaring kan være svær på alle sprog. Brug en kort sætning, hold en pause, og mærk så, om personen gerne vil høre mere.
• Tjek hørelse og syn. Briller, høreapparater, godt lys og rolige omgivelser kan gøre sproget lettere at følge.

Hvis personen helst vil læse, så spørg, om vigtige skriftlige oplysninger findes på personens sprog. Stol ikke på en automatisk oversættelse ved en medicinsk beslutning, et samtykke eller en vejledning om medicin; få vigtige oplysninger bekræftet hos behandleren.

Hvad hvis jeg ikke taler det sprog, personen foretrækker?

Spørg, om personen gerne vil have en betroet tosproget ven eller et familiemedlem med i en almindelig samtale. Gå ikke ud fra, at personen ønsker, at en anden skal tolke; personen foretrækker måske fagter, billeder eller et andet sprog, I begge kan.

Ved en lægeaftale eller en anden samtale, hvor præcise oplysninger er vigtige, skal du ringe til klinikken eller plejetilbuddet på forhånd. Fortæl, hvilket sprog personen foretrækker, og spørg, hvilken tolkehjælp der er tilgængelig. U.S. Department of Health and Human Services forklarer, at familie og venner måske ikke kan tolke vigtige sundhedsoplysninger præcist; stedet kan forklare sine muligheder og lokale krav. Personen kan selv vælge, om en hjælper skal være med, mens udbyderen sørger for den nødvendige sproghjælp.

Under besøget skal du tale direkte til personen og give tid til, at tolken kan tale. Tjek, at personen forstår spørgsmålet og får mulighed for at svare med egne ord. Hvis du støtter personen, så tilføj kun baggrundsoplysninger, hvis personen ønsker det.

Hvornår bør jeg søge lægehjælp?

Sproglige vanskeligheder kan ændre sig over tid, men en pludselig ændring er noget andet. NHS anbefaler at søge lægehjælp med det samme, hvis nogen pludselig bliver forvirret. Gå ikke ud fra, at et pludseligt tab af evnen til at kommunikere blot er en del af demens. Hvis personen pludselig bliver forvirret, meget syg eller svær at vække, skal du kontakte den lokale akutte hjælp.

Ved gradvise ændringer kan du notere det, du bemærker, og bede personens behandler om råd. Skriv, hvilket sprog personen brugte, hvad der hjalp kommunikationen, og om personen var træt eller syg. Det er en beskrivelse til en samtale, ikke en diagnose. Vores guide til lægebesøg kan hjælpe dig med at forberede spørgsmål.

Hvad kan jeg fortælle andre hjælpere?

Med personens samtykke kan du lave en kort note til de personer, som personen ønsker skal inddrages. Den kan indeholde det sprog eller den dialekt, personen foretrækker at tale og læse, kendte ord eller navne, og hvad der hjælper personen med at følge en samtale. Spørg, om personen ønsker, at bestemte personer skal inddrages i aftaler eller opdateringer om plejen. Undgå at skrive private oplysninger ned, som ikke er nødvendige for at kunne støtte personen, og fortæl personen, hvem der kan se noten. En sprog-note kan hjælpe andre med at starte en samtale på en mere tryg måde; den erstatter ikke en tolk i en kompleks sundhedsfaglig samtale.

Hvordan kan jeg støtte personens valg?

Sprog er en del af, hvordan en person skaber kontakt, men det er ikke hele personen. Spørg ind til personens rutiner, interesser, læsevaner og de mennesker, personen ønsker skal inddrages. Hvis personen er enig, så skriv nyttige ord eller sætninger ned til andre hjælpere, og forklar, hvordan de kan bruges. Hold noterne private, og del kun det, personen har givet samtykke til at dele.

Insister ikke på, at personen skal øve sig, tolke for andre eller bevise, hvad vedkommende forstår. Nogle samtaler kan være lettere på ét sprog og andre på et andet. Personens tryghed, privatliv og valg er vigtigere end at holde sig til ét sprog.

Vores råd om kommunikation handler om at tale enkelt, lytte og bruge billeder. Hvis du har brug for hjælp til at planlægge efter en diagnose, kan du læse første skridt efter en demensdiagnose.