Erindringsaktiviteter: Hukommelseskasser, livshistorier og fotos

Erindring handler blot om at nyde fortiden sammen. For mange personer, der lever med demens, er minder fra mange årtier siden ofte klarere end det, der skete i morges. Fotos, velkendte genstande, musik og historier kan hjælpe med at få dem frem og give jer noget varmt at dele. Den eneste regel er, at det er en samtale - aldrig en quiz.

Hvad er erindring, og hvordan adskiller det sig fra at stille quizspørgsmål?

Erindring er at dele minder gennem fotos, genstande, musik eller video i personens eget tempo. NHS beskriver det som at dele oplevelser og historier fra fortiden med hjælp af fotos, genstande, videoer eller musik, i en bog eller på en tablet. Quizspørgsmål er noget andet: de beder personen om at give det rigtige svar, og det kan skabe forlegenhed fremfor hygge.

National Institute on Aging anbefaler at undgå at spørge, om personen kan huske noget eller nogen. Family Caregiver Alliance foreslår at undgå spørgsmål, der bygger på korttidshukommelsen, og i stedet tale om minder fra længere tid tilbage.

Hvordan taler man om fotos uden at stille quizspørgsmål?

Start med det, du ser, og lad så plads til, at personen selv kan tilføje noget, hvis de ønsker det.

1. Sid side om side. Hold albummet mellem jer, så I ser sammen - ikke over for hinanden som ved en prøve.
2. Vælg kun få fotos. Fem gode fotos er ofte bedre end en hel kasse. Store, klare prints fungerer bedst.
3. Navngiv selv. “Her er dig og far på jeres bryllupsdag” fjerner presset.
4. Bemærk små detaljer. Tøj, biler, mad, vejr eller ansigter. “Sikke en bil. Den ser så blank ud.”
5. Inviter, kræv ikke. Brug sætninger som “Fortæl mig om…” eller “Hvad lægger du mærke til?” Tavshed er helt okay.
6. Følg personens spor. Hvis samtalen går i en helt anden retning, så følg den.
7. Stop, mens det er hyggeligt. Luk albummet, før personen bliver træt.

Hvis du vil have færdiglavede billedidéer, kan du prøve samtalekort. Vil du lave et roligt parspil af jeres egne familiefotos, kan du prøve fotopar; de fotos, I vælger, bliver kun i jeres browser.

Hvordan laver man en hukommelseskasse?

En hukommelseskasse er en beholder med genstande fra personens liv, som I kan tage op og tale om.

1. Vælg en robust kasse. En skoæske, hatteæske eller lille trækiste er ofte nem at åbne.
2. Vælg et tema eller bland lidt. Arbejde, en hobby, et sted, et årti eller en blanding af det hele.
3. Saml nogle sikre genstande. Fem til ti genstande er rigeligt til at starte med.
4. Brug kopier af dyrebare ting. Kopiér uerstattelige fotos og papirer, og gem originalerne et sikkert sted.
5. Tag én ad gangen. Ræk én genstand frem, sig noget om den, og se, hvor samtalen fører hen.

Ideer til, hvad I kan lægge i kassen:

• Arbejde: et navneskilt, et lille værktøj, et uniformsmærke, en regnskabsbog, en sygeplejersnål eller en kogebog fra en frokostrestaurant.
• Hjemmet: et opskriftskort med personens håndskrift, et viskestykke, et yndet tørklæde eller slips.
• Hobbyer: en fiskekrog uden barde, en baseball, en nøglegarn eller en frøpose.
• Steder: postkort, kort, en turistgave eller et udriv af avisen fra hjembyen.
• Familie: kopier af fotos, en børnetegning eller en bryllupsinvitation.

Lad være med at lægge skarpe genstande, små ting, der kan sluges, eller noget, der kan vække stærke smerter, medmindre I ved, at det er velkomment.

Hvordan laver man en livshistoriebog?

En livshistoriebog er et enkelt album med fotos og korte billedtekster om personens liv. Den kan I se sammen, og den hjælper besøgende og plejepersonale med at se hele personen.

1. Vælg format. En ringbind med plastlommer, en trykt fotobog eller et diasshow på en tablet.
2. Planlæg nogle afsnit. Barndom, skole, arbejde, familie, bosteder, tro, hobbyer, yndlingsmad eller musik.
3. Sæt et eller to fotos pr. side med en kort tekst i stor skrift: “Mary, 22 år, tager hul på sit første arbejde i banken.”
4. Tilføj små præferencer. “Drikker kaffe med mælk. Elsker søndagsalmer. Kan ikke lide høj fjernsynslyd.” Det kan hjælpe dem, der skal passe på personen.
5. Involver personen så meget, de vil - ved at vælge fotos, fortælle historier eller blot se med, mens bogen bliver til.
6. Tilføj løbende. Den behøver ikke være færdig for at være brugbar.

Flere idéer til erindring

• Spil musik fra deres ungdom og tal om, hvad den minder dem om. Se musikaktiviteter.
• Se hjemmevideoer eller tv-programmer fra deres yndlingsårtier.
• Lav en barndomsret sammen, og lad duften lede samtalen.
• Se på et kort over hjembyen og følg kendte gader.
• Bladre i gamle kataloger eller blade og tal om priser, mode og biler.
• Optag deres historier på telefonen med deres samtykke, så familien kan beholde dem.
• Del minder via opkald. Hold et enkelt foto op under et videoopkald. Se telefon- og videoopkald.
• Tag et foto eller en genstand med på besøg. Det giver besøget et nemt udgangspunkt. Se besøg.

Hvad hvis en minder vækker smerte?

Nogle minder kan vække sorg, fortrydelse eller angst. Hvis personen bliver ked af det, så stop, trøst dem og skift forsigtigt emne eller aktivitet. Gå ikke i debat om, hvad der skete. Family Caregiver Alliance anbefaler ikke at prøve at overbevise personen om, at de tager fejl, men i stedet at reagere på de følelser, de viser - for de er reelle. Hvis personen taler om en, der er død, som om vedkommende stadig var i live, kan du reagere på følelsen: “Du savner hende. Fortæl mig om hende.”

Hvad siger forskningen?

En Cochrane-oversigt om erindring, der dækkede 22 forsøg med 1.972 personer, fandt, at effekterne var uensartede, små og afhængige af rammer og form. Oversigten fandt ingen tegn på skade for personer med demens. Vi foreslår erindring, fordi det kan give varm og meningsfuld tid sammen - ikke som en behandling. For flere idéer til en rolig samtale kan du se tips til kommunikation.