Sundowning: Rolige aktiviteter sidst på eftermiddagen for personer med demens

Mange familier lægger mærke til det samme mønster: formiddagene er nogenlunde rolige, men efterhånden som eftermiddagen skrider frem, bliver personen, der lever med demens, rastløs, angst, forvirret eller irritabel. De kan gå frem og tilbage, spørge, om de må »komme hjem«, selvom de er hjemme, eller blive nemt kede af det. Det kaldes ofte sundowning.

Der er ingen enkel løsning, men ændringer i dagens rytme, i rummet og i de aktiviteter, du tilbyder, kan gøre eftermiddagene roligere. Denne side samler praktiske, ikke-medicinske idéer fra National Institute on Aging og Alzheimer’s Association. Den er ikke medicinsk rådgivning. Hvis symptomerne er nye, pludselige eller bliver værre, så tal med personens læge.

Hvad er sundowning?

Sundowning er rastløshed, agitation, irritabilitet eller forvirring, der begynder eller bliver værre, når dagslyset forsvinder, sidst på eftermiddagen eller tidligt om aftenen. National Institute on Aging (NIA) nævner, at at være meget træt kan øge rastløsheden sidst på dagen.

Hvad kan gøre rastløsheden værre sidst på dagen?

Flere ting kan spille ind, ofte sammen. Alzheimer’s Association nævner blandt andet:

• udmattelse efter en lang dag;
• nye eller forvirrende omgivelser;
• et »indre kropsur«, der er ude af takt, så personen er søvnig om dagen og vågen om natten;
• lavt lys og skygger, der kan være forvirrende;
• at fange stress eller frustration fra folk omkring dem;
• at have brug for mindre søvn, hvilket er almindeligt hos ældre voksne.

NIA tilføjer mere generelt årsager til agitation, herunder smerte, depression eller stress, for lidt hvile, forstoppelse, for meget støj eller for mange mennesker og visse lægemidler eller vekselvirkninger mellem medicin.

Hvordan kan jeg planlægge dagen, så aftenerne bliver roligere?

Flyt krævende ting tidligere, og hold den sene eftermiddag blid og forudsigelig. Både NIA og Alzheimer’s Association anbefaler en fast rutine. Et eksempel på en dag, som du kan tilpasse til din egen:

Nogle konkrete pointer fra kilderne:

• Dagslys. NIA foreslår at arrangere tid udendørs eller ved et vindue for at få sollys hver dag.
• Daglig bevægelse, men ikke for meget. Stræb efter at være fysisk aktiv hver dag uden at planlægge for mange aktiviteter, siger NIA.
• Drikke sidst på dagen. Undgå alkohol og drikke med koffein, såsom kaffe eller cola, sidst på dagen (NIA). Alzheimer’s Association nævner også nikotin.
• Lure. Frarådes lange lure og dupperi sidst på dagen (NIA). Alzheimer’s Association foreslår også at begrænse lure i dagtimerne, hvis nattesøvnen er et problem.

For mere om at skabe en stabil dag, se aktiviteter med daglig rutine.

Hvordan kan jeg gøre hjemmet roligere sidst på eftermiddagen?

Reducér støj, tilføj lys og hold velkendte ting i nærheden.

• Lys, der er jævnt. Alzheimer’s Association anbefaler at holde hjemmet godt belyst om aftenen. Tænd lyset, før skygger dukker op.
• Mindre støj. Sluk eller sænk fjernsyn og radio, og begræns besøg og travle husholdningsopgaver i dette tidsrum. Alzheimer’s Association foreslår at reducere stimulation om aftenen, såsom tv, husarbejde og høj musik.
• Kendte trøstende ting. NIA foreslår blød musik og at have yndlingsting og fotos fremme i hjemmet.
• Komforttjek. Alzheimer’s Association anbefaler at tjekke for smerte, sult, tørst, forstoppelse, fuld blære, træthed, infektioner og hudirritation og at holde rummet ved en behagelig temperatur.
• Dit eget humør. Folk fanger stress. NIA foreslår, at du sætter farten ned og forsøger at slappe af, hvis dine egne bekymringer kan øge spændingen.

Hvilke rolige aktiviteter kan vi lave sidst på eftermiddagen?

Vælg aktiviteter, der er velkendte, uhastede og lette at stoppe. Alzheimer’s Association foreslår bløde aktiviteter som rolig musik, fotos eller en yndlingsfilm og en gåtur sammen for at dæmpe rastløshed. NIA foreslår en snack eller en drik, en yndlingsserie, musik, en gåtur, læsning eller en simpel husholdningsopgave som at folde tøj.

Idéer at prøve:

1. Fold tøj sammen. NIA foreslår denne slags simple husholdningsopgave. Håndklæder er lette at håndtere, og opgaven har en klar afslutning.
2. Spil yndlingsmusik. Kendte sange fra deres ungdom, ved lav lydstyrke. At nynne med tæller. Flere idéer i musikaktiviteter.
3. Kig på fotos. Et fotoalbum eller nogle få familiebilleder i Fotopar med billederne synlige kan føre til stille samtale.
4. Gå en kort tur. Rundt i haven, blokken eller en gang, inden det bliver mørkt.
5. Del en snack og en drik. Noget simpelt, varmt og koffeinfrit ved bordet sammen.
6. Let parspil. Billedpar med fire brikker og synlige billeder er let at starte og let at stoppe.
7. Farvelægning. Farvelægningsark på skærmen eller på en printet side, uden mål om at blive færdig.
8. Se og tal. Samtalekort giver et billede og en åben opfordring. Det er nok bare at kigge.
9. En vejrtrækningspause. Rolig vejrtrækning er en langsom, stille pause, du selv starter og stopper.
10. Håndaktiviteter. Sortere knapper eller sokker, glatte et blødt tæppe eller holde en velkendt genstand. Se sensoriske aktiviteter.

Undgå nye spil, travle udflugter og alt, der kræver meget hukommelse eller koncentration sidst på dagen. Gem dem til morgenen.

Hvad skal jeg gøre, når uroen starter?

Vær rolig, berolig og led blidt videre. NIA foreslår at tale roligt, lytte til personens bekymringer, undgå skænderier, berolige dem om, at de er trygge, og bruge blid berøring, hvis det hjælper. Prøv derefter en afledning: en snack, en drik, musik eller en gåtur.

Alzheimer’s Association foreslår sætninger som »Du er tryg her« og »Jeg er ked af, at du er ked af det«, og råder til at tilføje lys, sænke tempoet og begrænse stimulation. Undgå at klemme personen op i et hjørne, presse dem, holde dem fast eller diskutere med dem.

Hvis personen bliver aggressiv, råder NIA til at blive på sikker afstand, indtil adfærden holder op. I en nødsituation ring til 112 og forklar, at personen har demens.

Vores guider til kommunikation og hvad du gør, når de siger nej har mere om beroligende ord.

Hvordan finder jeg udløserne?

Før en kort log i en til to uger. Alzheimer’s Association anbefaler at notere, hvad der sker, før uroen opstår, for at finde udløsere. Notér, hvornår uroen startede, hvad der skete i timen før, lure, måltider og drikke, besøg, støj og lys. Tag loggen med til lægen. NIA oplyser, at det at følge adfærdsændringer kan hjælpe pårørende og sundhedspersonale med at genkende et mønster.

Hvornår skal jeg ringe til lægen om sundowning?

Kontakt personens læge, hvis uroen er ny, pludselig værre eller følges af andre ændringer. NIA siger, at pludselige eller hurtigt svingende adfærdsændringer, især efter en infektion eller nylige medicinændringer, skal bringes til en læges opmærksomhed med det samme.

Bed lægen om at tjekke for ting, der kan gøre aftenerne sværere. Alzheimer’s Association nævner fysiske problemer såsom urinvejsinfektioner, inkontinens, rastløse ben og søvnapnø og foreslår at spørge, hvilke tidspunkter på dagen der er bedst for hver medicin. NIA nævner smerte, forstoppelse og bivirkninger eller vekselvirkninger ved medicin blandt mulige årsager til agitation.

Alzheimer’s Association siger, at ikke-medicinske tilgange generelt foretrækkes til søvnproblemer forbundet med Alzheimers, og at medicin mod uro sidst på dagen kun bør overvejes, hvis de ikke virker, efter en vurdering af risici og fordele. Den beslutning hører hjemme hos lægen. Start, stop eller ændr ikke nogen medicin, søvnmiddel eller kosttilskud uden lægelig rådgivning.

Hvordan klarer jeg aftenerne selv?

Sidste del af eftermiddagen kan være den sværeste del af en pårørendes dag. Hvis du kan, så bed et familiemedlem, en ven eller en betalt hjælper om at tage sig af den sene eftermiddag et par dage om ugen, selv bare i en time. Vores guide til egenomsorg for pårørende lister aflastningsmuligheder og den gratis Alzheimer’s Association 24/7 Helpline.