MIND- og middelhavskost og demens: Hvad forskningen siger

Du har måske læst, at en »hjernesund« kost kan holde Alzheimers væk. Det reelle billede er mere beskedent. Nogle spisemønstre er forbundet med lavere risiko i undersøgelser, der følger folk over tid, men det bedste forsøg indtil nu fandt ingen klar fordel. Denne side forklarer begge dele og går derefter over til det, der som regel betyder mest for en, der allerede lever med demens: at spise og drikke nok, og at nyde maden.

Dette er generel information, ikke medicinsk rådgivning. Tal med en læge eller diætist, før du ændrer din kost eller en andens. Se vores medicinske ansvarsfraskrivelse.

Hvad er middelhavskosten og MIND-kosten?

Det amerikanske National Institute on Aging (NIA) beskriver dem på denne måde (NIA om kost og Alzheimers):

• Middelhavskosten: masser af frugt, grøntsager, fuldkorn, bønner, fisk og skaldyr samt olivenolie, med små mængder rødt kød, æg og søde sager.
• MIND-kosten (Mediterranean–DASH Intervention for Neurodegenerative Delay): en blanding af middelhavskosten og DASH-kosten for blodtryk. Den lægger vægt på grøntsager, især grønne bladgrøntsager, bær, fuldkorn, bønner, nødder, fisk mindst én gang om ugen og olivenolie. Den begrænser rødt kød, søde sager, ost, smør eller margarine samt stegt mad og fastfood.

Sænker disse kostformer risikoen for demens?

Dokumentationen er blandet. NIA siger, at nogle, men ikke alle, observationelle undersøgelser har forbundet middelhavskosten og MIND-kosten med lavere risiko for demens sammenlignet med en vestlig kost, der indeholder mere rødt kød, mættet fedt og sukker.

Lancet-kommissionen fra 2024 gennemgik forskningen mere detaljeret (Lancet-kommissionen):

• En gennemgang af kohortestudier forbandt høj kostkvalitet med cirka 20 % lavere risiko for demens.
• En større analyse af tre kohorter forbandt tættere overholdelse af MIND-kosten med lavere risiko.
• Men et svensk studie, der fulgte 28.025 midaldrende personer i cirka 20 år, fandt ingen lavere risiko hverken ved de anbefalede kostformer eller ved en middelhavslignende kost.

Observationelle undersøgelser kan ikke bevise årsag og virkning. Personer, der spiser på denne måde, adskiller sig ofte på andre måder, for eksempel i indkomst, uddannelse, motion og adgang til sundhedspleje. Kommissionen konkluderede, at der ikke er nok belæg for at sige, at sunde kostformer direkte forhindrer demens, selvom det at spise masser af frugt og grøntsager og færre ultraforarbejdede fødevarer er godt for mange helbredstilstande og påvirker risikofaktorer som fedme, diabetes og højt blodtryk. Den føjede ikke kost til sin liste over 14 risikofaktorer.

Hvad fandt forsøget med MIND-kosten fra 2023?

Det stærkeste test indtil videre var et randomiseret forsøg, offentliggjort i New England Journal of Medicine i 2023 (MIND-kostforsøget):

• Hvem: 604 voksne på 65 år og derover i Chicago- og Boston-området, uden tænkeproblemer, som havde en nær slægtning med demens, var overvægtige og havde fra start en mindre sund kost.
• Hvad: i tre år fulgte den ene halvdel MIND-kosten, og den anden halvdel fulgte deres sædvanlige kost. Begge grupper blev bedt om at spise cirka 250 kalorier mindre om dagen og fik regelmæssig vejledning af diætister.
• Resultat: resultaterne i tænkeevnetests blev en smule bedre i begge grupper. Forskellen mellem grupperne var lille og ikke statistisk signifikant. Hjernescanninger viste også ens ændringer i begge grupper.
• Vægt: begge grupper tabte sig cirka 5 kilo (omkring 11 pund).

Hvorfor fandt forsøget måske ingen forskel?

Forskerne foreslog flere grunde. Kontrolgruppen forbedrede sandsynligvis også sin kost, fordi den tabte sig lige meget. Gentagen testning kan i sig selv forbedre resultaterne, efterhånden som folk vænner sig til testene. Tre år er måske for kort. De fleste deltagere var veluddannede og af europæisk herkomst, så resultaterne gælder måske ikke for alle.

Så den ærlige opsummering er: MIND-kosten slog ikke en fornuftig kost med færre kalorier over tre år. Det betyder ikke, at sund spisning er ligegyldig. Det betyder, at ingen bør forvente, at en bestemt kost forhindrer demens.

Hvad med specifikke fødevarer og kosttilskud?

NIA siger, at der ikke er belæg for, at det at spise eller undgå en bestemt fødevare kan forhindre Alzheimers eller aldersrelateret kognitiv tilbagegang. Blåbær, bladgrøntsager og gurkemeje er alle blevet undersøgt, uden at der er bevist noget. NIA siger også, at ingen vitamin eller kosttilskud er bevist at forhindre Alzheimers, og at ingen anbefales til det formål. NIA advarer om, at ubeviste produkter, der sælges for at forhindre Alzheimers, kan være usikre, spild af penge eller begge dele, og at de kan gribe ind i ordineret medicin. Tal derfor med en læge, før du prøver noget (NIA om forebyggelse af Alzheimers).

Hvordan kan spisningen forblive sund og behagelig?

For de fleste ældre voksne er målet mad, der er nærende, velkendt og behagelig, ikke en stram plan:

• Byg måltiderne op om fødevarer, du kan lide, fra middelhavsmønsteret: grøntsager, frugt, bønner, fuldkorn, fisk og olivenolie.
• Behold dine yndlingsgodter. Glæde og appetit betyder noget, især senere i livet.
• Spis sammen med andre, når du kan. Fælles måltider er god selskab.
• Lav mad sammen. At vaske grøntsager eller røre i en gryde er en god fælles aktivitet; se husholdningsopgaver. En yndlingsfamilieopskrift kan også vække reminiscens.

Ældre voksne bør ikke skære ned på kalorier eller tabe sig uden at tale med en læge, og faste medfører ekstra risici. Se vores fastevejledning.

Hvordan kan du hjælpe en med demens med at spise godt?

For personer, der lever med demens, er det som regel vigtigst at spise og drikke nok. Alzheimer’s Association oplyser, at folk kan glemme at spise, tro at de allerede har spist, eller føle sig overvældet af valgmulighederne, og at dårlig ernæring kan øge adfærdssymptomer og føre til vægttab (Alzheimer’s Association om mad og spisning). Disse idéer kommer fra Alzheimer’s Association, NIA og Alzheimer’s Society:

1. Tilbyd fingermad. Små stykker, der er lette at tage med hånden, såsom sandwichstykker, kyllingestykker, fiskepinde, appelsinsegmenter eller dampet broccoli, lader en person spise selv uden bestik.
2. Brug kontrast på bordet. Ændringer i synet kan gøre det svært at skelne maden fra tallerkenen. Hvide tallerkener eller skåle på en kontrastfarvet bordplade kan hjælpe. Undgå mønstrede service og dug.
3. Server en eller to fødevarer ad gangen. En fuld tallerken kan virke overvældende.
4. Hold måltiderne rolige. Sluk for fjernsynet, hold bordet enkelt, og sæt god tid af. NIA foreslår, at man ikke skynder sig eller presser.
5. Tilbyd små måltider og snacks ofte. NIA foreslår mindre, hyppigere måltider og kalorierige snacks, hvis personen ikke spiser nok (NIA-tips til at spise godt).
6. Hjælp med at drikke. Tilbyd små kopper vand eller andre drikke i løbet af dagen, plus fødevarer med meget vand, såsom frugt, suppe, milkshakes og smoothies. Hvis personen ikke vil have vand, foreslår NIA at prøve saft, smagsvand, bouillon, mælk eller koffeinfri kaffe eller te.
7. Tjek temperaturen. En person kan måske ikke mærke, at mad eller drikke er for varm.
8. Tilpas bestik og kopper. Skåle i stedet for tallerkener, skeer med store håndtag og kopper med låg kan gøre det lettere at spise. Det må gerne se rodet ud.
9. Gør maden lettere at tygge og synke. Skær maden i små stykker, eller tilbyd bløde fødevarer. Hvis personen hoster eller kvæler, når de spiser, så fortæl det til lægen.
10. Undgå at tvangsfodre. NIA oplyser, at appetitten naturligt falder i de sene stadier af Alzheimers.

Tegn at fortælle lægen om

Vægttab, at man afviser mad, træthed eller svaghed kan være tegn på, at en person ikke spiser nok. Alzheimer’s Society oplyser, at ømme tænder eller tandproteser, depression, forstoppelse og ændringer i medicin alle kan nedsætte appetitten (Alzheimer’s Society om appetit). Tegn på dehydrering, som NIA nævner, omfatter tør mund, svimmelhed, hurtig puls og hallucinationer (NIA om almindelige medicinske problemer).

Tal med en læge

Før du foretager større ændringer i din egen kost, eller i en andens, så tal med en læge eller diætist, især hvis du har diabetes, nyresygdom, synkeproblemer eller har tabt dig for nylig. For en person, der lever med demens, så spørg, hvor meget de bør spise og drikke hver dag, og om en diætist eller kosttilskud kan hjælpe.

Søg akut hjælp, hvis en person kvæler, eller hvis der opstår pludselig forvirring, kraftig svimmelhed eller besvimelse.