Hvad skal du gøre, når en person med demens falder?

Et fald kan være skræmmende for personen og for alle i nærheden. Bevar roen, og fokusér på det, der sikrer tryghed lige nu. Antag ikke, at personen er uskadt, bare fordi de ikke kan forklare, hvad der skete, eller sige, hvor det gør ondt.

Hvad skal du gøre lige efter et fald?

Tjek, om personen er vågen, virker skadet eller utilpas, og om de kan reagere, som de plejer. Skynd dig ikke at få dem op, og forsøg ikke selv at løfte dem. NHS siger, at man skal søge nødhjælp, hvis en person måske har skadet hoved, ryg, nakke eller hofte, har en anden alvorlig skade, eller ikke kan komme op.

• Ring til de lokale nødtjenester, hvis et af disse alvorlige tegn kan være til stede. Følg operatørens anvisninger.
• Hold personen behageligt og varm, mens du venter på hjælp. Flyt dem ikke, hvis du mistænker en alvorlig skade, eller hvis du er i tvivl om, at det er sikkert.
• Bliv hos dem, hvis du kan. Brug korte, rolige ord. Stil ikke spørgsmål om, hvad der skete, og insistér ikke på, at de skal stå op.
• Hvis personen har smerter, er skadet eller utilpas, men der ikke er en umiddelbar fare, så kontakt den lokale akutte lægerådgivning eller deres sundhedsfaglige person for vejledning.

Forsøg ikke at bære eller løfte personen alene. Hvis der findes en plejeplan for fald, så følg den kun, når den passer til det, der sker nu; søg nødhjælp, hvis personen måske er alvorligt skadet.

Hvad hvis personen virker til at kunne komme op?

Skynd dig ikke med personen. Spørg, hvordan de har det, og om de ønsker hjælp. Hvis de virker uskadte og kan komme op ved hjælp af deres sædvanlige støtte uden at blive løftet, så giv dem tid, og bliv i nærheden. Stop, hvis de får smerter, bliver svimle eller ikke kan klare det. Er du i tvivl, så spørg en sundhedsfaglig person i stedet for at forsøge en flytning, du ikke har fået vist.

NHS anbefaler at tage sig tid og hvile, efter at man er kommet op. Deres selvhjælpsanvisninger er til en person, der føler sig i stand til at rejse sig; de er ikke en begrundelse for at trække eller bære en person, der er faldet. En persons mobilitet, balance og helbredsbehov er forskellige.

Skal jeg kontakte en læge, selvom jeg ikke kan se en skade?

Ja. Alzheimer’s Society anbefaler at tale med personens praktiserende læge efter et fald, også når du ikke tror, de er skadet. Hvis du har lagt mærke til et slag mod hovedet, smerter, ny forvirring, svaghed, svimmelhed eller en ændring i personens sædvanlige adfærd, så nævn det, når du ringer. Brug ikke en tjekliste fra en hjemmeside til at afgøre, at en lægelig vurdering ikke er nødvendig.

Hvis der har været et hovedtraume, så følg rådet fra en kliniker eller den lokale akutte lægetjeneste. NHS’ vejledning om hovedskader beskriver symptomer, der kræver akut opmærksomhed. Hvis personen pludselig bliver forvirret, meget døsig, kaster op eller virker akut utilpas, så søg akut hjælp i stedet for at vente på en almindelig tid.

Hvilke oplysninger kan hjælpe den sundhedsfaglige person?

Når det akutte er håndteret, så skriv et par observationer ned, som du kan dele, hvis personen er enig:

• hvornår og hvor faldet skete, hvis det er kendt;
• hvad personen lavede lige før;
• om faldet blev set, og om personen måske ramte hovedet;
• hvilke smerter, skader eller ændringer du har lagt mærke til;
• eventuelle ændringer i helbred, mobilitet, rutine eller medicin, du kender til.

Beskriv, hvad du så, i stedet for at gætte på, hvorfor personen faldt. En note kan understøtte en samtale; den stiller ikke en diagnose af årsagen. Hvis en alvorlig skade eller en pludselig ændring er mulig, så få hjælp først i stedet for at udfylde en optegnelse.

Hvad skal jeg spørge om ved opfølgningen?

En kliniker kan hjælpe med at afgøre, om personen har brug for en vurdering, og hvad der skal holdes øje med bagefter. NHS oplyser, at en faldvurdering kan omfatte styrke, syn, hørelse, medicin og tilpasninger i hjemmet. Du kan spørge:

• Har personen brug for en undersøgelse efter dette fald, selvom der ikke er en tydelig skade?
• Hvilke ændringer eller symptomer bør få dig til at søge akut hjælp?
• Skal balance, syn, hørelse, smerter eller medicin gennemgås?
• Kunne en faldtjeneste eller en ergoterapeut hjælpe med at vurdere mobilitet eller hjælpemidler i hjemmet?
• Hvem bør personen eller familien kontakte, hvis der sker endnu et fald?

Fortæl klinikeren, hvad du ved, og hvad du ikke ved. Hvis ingen så faldet, så sig det, i stedet for at gætte på, hvordan det skete. Stop ikke og ændr ikke medicin, køb ikke en gangstøtte, og installér ikke udstyr alene på baggrund af en hjemmeside. Den rette støtte afhænger af personens helbred, mobilitet, hjem og ønsker.

Hvordan kan vi tænke over endnu et fald?

Når de akutte helbredsproblemer er håndteret, så overvej, hvad der foregik i omgivelserne og rutinen. En rodet gang, en ændring i lyset eller en ukendt rute kan have betydning, men antag ikke, at én fare forårsagede faldet. Spørg personen, hvad de lagde mærke til, og hvad der ville gøre rummet lettere at bruge. Hvis personen ikke kan huske eller forklare faldet, så del det, du observerede, uden at presse dem for detaljer. Notér tidspunkt, sted, fodtøj, lys, aktivitet og eventuelle ændringer fra deres sædvanlige bevægelse eller adfærd. En kort optegnelse kan hjælpe klinikeren med at finde mønstre; den identificerer ikke årsagen.

Vores vejledning om hjemmets sikkerhed dækker tjek rum for rum. Hvis faldet skete under bad, så se vores vejledning om bad. En læge, ergoterapeut eller en lokal faldtjeneste kan vurdere de konkrete bekymringer og anbefale passende ændringer. Installér ikke udstyr, og ændr ikke ordineret medicin alene på baggrund af denne side.

Et fald siger i sig selv ikke, hvad personen kan eller ikke kan. Lad dem være med i beslutninger om støtte, og følg rådene fra det lokale plejeteam.