Sådan opdager du smerter hos en person med demens

Personer, der lever med demens, mærker smerter, også når de ikke kan forklare det tydeligt. En person kan bruge andre ord, gestikulere eller ændre adfærd for at vise, at noget er galt. En pårørende kan lægge mærke til og fortælle om disse ændringer, men bør ikke stille en diagnose om årsagen alene.

Dementia Australias vejledning om smerter anbefaler at spørge direkte og søge en lægevurdering, når der mistænkes smerter. Alzheimer’s Association gør også opmærksom på, at fysisk ubehag kan bidrage til ændringer i adfærd. Denne vejledning er generel information, ikke en smertevurdering eller en behandlingsplan.

Kan en person med demens have smerter uden at sige det?

Ja. Smerten er stadig reel, selvom en person ikke kan finde ordene for den. De forstår måske ikke et spørgsmål om en bestemt kropsdel, eller de har svært ved at fortælle, hvornår eller hvordan noget gør ondt. Antag ikke, at stilhed betyder, at personen har det godt.

Spørg i et roligt øjeblik med ord, personen kender. “Har du ondt?” eller “Gør det ondt her?” kan være lettere end en lang forklaring. Nogle genkender “værker”, “utilpas” eller “ondt”. Giv dem tid til at svare, og acceptér svaret uden at teste eller rette det.

Stil ét enkelt spørgsmål, og hold en pause. Personen kan pege, gestikulere eller bruge en kendt vending i stedet for at nævne en kropsdel. Undgå hurtige spørgsmål eller spørgsmål, der lægger op til et ja. Hvis de siger nej, men du har lagt mærke til en ændring, så del ændringen med en sundhedsfaglig person i stedet for at diskutere, om der er smerte.

Hvilke ændringer kan det være værd at lægge mærke til?

Hold øje med ændringer i personens sædvanlige udtryk, bevægelse og rutine. De kan grimasse, rynke panden, græde, stønne, beskytte en del af kroppen, bevæge sig mindre, sove anderledes eller miste interessen for mad. De kan også blive usædvanligt stille, frustrerede eller rastløse.

Ingen af disse tegn beviser, at personen har smerter. De kan have mange årsager. En ændring, for eksempel at afvise et måltid, kan hænge sammen med mundsmerter, men kan også have en anden forklaring. Fortæl en læge eller sygeplejerske om, hvad du ser, og lad dem vurdere årsagen.

Hvordan kan jeg beskrive det, jeg har lagt mærke til?

Skriv nogle få fakta ned, der kan forklare ændringen. Notér, hvad der skete, hvornår det startede, hvor ofte du ser det, og hvad der foregik på det tidspunkt. Nævn for eksempel, hvis personen sitter over, når de rejser sig, undgår en kendt aktivitet eller spiser mindre end normalt. Medtag personens egne ord eller gestikulationer.

Sammenlign ændringen med personens normale mønster, ikke med en anden persons. En stille person råber måske ikke, når de har ondt; en anden udtrykker ubehag ved at bevæge sig eller tale mere. Undgå at give en smertescore eller at beslutte, at en adfærd har én årsag. Målet er at give den sundhedsfaglige person nyttige observationer.

Hvis personen er enig, så del noterne med det familiemedlem, sygeplejerske eller læge, der er involveret i deres pleje. Behold oplysningerne fortroligt, og videregiv kun det, der hjælper personen med at få den rette pleje. Vores vejledning om hospitalsbesøg beskriver mere om at dele kommunikationsønsker med hospitalspersonale.

Hvad gør jeg, hvis jeg tror, at personen kan have smerter?

Kontakt en sundhedsfaglig person, og beskriv, hvad der har ændret sig. Smerter kan have mange årsager, blandt andet gamle skader, gigt, tandproblemer, infektion, forstoppelse eller tryk fra at sidde i samme stilling. En klinisk medarbejder kan undersøge personens helbred og beslutte, hvilken vurdering eller behandling der passer.

Start ikke et smertestillende middel, ændr ikke en dosis, og stop ikke en anden medicin på baggrund af en hjemmeside. Nogle lægemidler kan påvirke hinanden eller være usikre for en person med bestemte helbredsproblemer. Følg personens plejeplan, og spørg ordinerende læge eller apotek, når noget er uklart.

Du kan også mindske det akutte pres, mens du søger råd. Spørg, hvad der ville være mere behageligt, lad personen hvile, og insistér ikke på en bevægelse eller aktivitet, der gør ondt. Tal med en sundhedsfaglig person, før du bruger varme, is, massage eller en anden behandling, hvis du er i tvivl om, at det er sikkert.

Kan en ændring i adfærd skyldes noget andet?

Ja. Smerter er én mulig årsag til ubehag, men ændringer kan også hænge sammen med træthed, et forvirrende miljø, sult, infektion, virkninger af medicin eller et andet helbredsproblem. Se på, hvad der skete før ændringen, og om den gentager sig, men prøv ikke selv at finde den medicinske årsag.

Hvis en person pludselig er mere forvirret eller meget anderledes end normalt, så fortæl det med det samme til en sundhedsfaglig person. NHS siger, at pludselig forvirring kræver øjeblikkelig lægehjælp. Brug de lokale nødtjenester eller den akutte lægehjælp, der findes der, hvor du bor.

Hvis ændringen er gradvis eller vender tilbage, så book en lægetid, og tag dine noter med. Vejledningen om forberedelse til lægebesøg har en enkel måde at skrive spørgsmål og beskrive ændringer på.

Hvordan kan hjælpere reagere på en måde, der føles respektfuld?

Fortæl personen, hvad du gør, før du hjælper. Spørg om lov, før du rører dem eller flytter en beklædningsgenstand. Tilbyd ét lille valg, for eksempel at hvile nu eller sidde et andet sted, og giv tid til svar. Hvis de siger nej, så hold en pause, og spørg en sundhedsfaglig person om en anden fremgangsmåde.

Spørg personen, hvilke ord eller hvilken hjælp de foretrækker. Med deres accept kan du dele nyttige oplysninger med andre betroede hjælpere, så personen ikke skal forklare det samme igen og igen. Tal ikke om dem, som om de ikke er til stede.

Smerter kan være svære at se udefra. At spørge forsigtigt, følge med i ændringer og søge faglig rådgivning kan hjælpe personen med at blive hørt, uden at et tegn bliver behandlet som en diagnose.