Når en person med demens ser eller hører ting

At se, høre, lugte, smage eller mærke noget, som andre ikke bemærker, kan føles virkeligt for personen. Det kan være skræmmende, eller det behøver ikke at være ubehageligt for dem. Start med, hvordan personen har det, og om nogen er i fare, frem for at forsøge at bevise, hvad der er sket eller ikke er sket.

En oplevelse kan være en hallucination, men den kan også være en fejlopfattelse eller en fejlidentifikation. En skygge kan ligne et menneske; en velkendt person kan forveksles med en anden. Du behøver ikke afgøre, hvad der sker. Beskriv, hvad personen siger, og hvad du selv lægger mærke til, og spørg en kliniker, hvis du er bekymret.

Hvad gør jeg i øjeblikket?

Bliv rolig, spørg, hvordan personen har det, og tilbyd tryghed uden at diskutere. Alzheimer’s Association anbefaler at vurdere, om oplevelsen er belastende eller farlig. Hvis personen har det godt og er tryg, er der måske ingen grund til at afbryde.

• Anerkend følelsen. Du kan sige: “Jeg kan ikke se nogen, men jeg kan se, at det er skræmmende. Jeg er her.” Det er ærligt, og det viser personen, at du tager dem alvorligt.
• Hold dine ord korte. En lang forklaring eller gentagne rettelser kan øge stressen. Lad personen beskrive, hvad de lægger mærke til, hvis de ønsker det.
• Tilbyd en ændring, men tving den ikke. Spørg, om de vil sidde et andet sted, tænde en anden lampe eller høre en velkendt sang. Et flytte til et velbelyst, velkendt rum kan hjælpe; stop, hvis personen ikke vil flytte.
• Vær tæt på, hvis de ønsker det. Rør ikke brat ved personen. Spørg, før du tilbyder en hånd eller et kram.

Hvis oplevelsen er harmløs og ikke ubehagelig, så følg personens spor. Gør ikke øjeblikket til en prøve, og bed ikke dem bevise, hvad de så.

Nogle mennesker finder en oplevelse trøstende eller genkendelig. Hvis personen er rolig og tryg, er der måske ingen grund til at skifte emne eller tage dem et andet sted hen. Spørg, hvad de ønsker; gør ikke hvert sådant øjeblik til en medicinsk samtale. Hvis de er bange, så svar på følelsen, selv når du ikke kan se det samme.

Kan noget i rummet være blevet forvekslet med en person eller en lyd?

Undersøg omgivelserne sammen med personen, hvis de vil have hjælp til det. Alzheimer’s Society skelner mellem hallucinationer og fejlopfattelser, hvor et reelt objekt eller mønster opfattes forkert.

• Forbedr lyset. Tænd en lampe, og tjek for skygger og spejlinger fra spejle og vinduer.
• Tjek almindelige lyde. Et tv, en ventilator eller et apparat kan lyde som en stemme eller fodtrin. Skru ned for det eller sluk det kun, hvis personen har det fint med det.
• Kig på mønstre. Et uroligt tæppe, et gardin eller et tapet kan blive opfattet som bevægelse eller en genstand. Spørg, om personen vil se fra et andet sted, eller om de vil ændre udsigten.
• Tjek hjælpemidler til sanserne. Hvis personen bruger briller eller høreapparat, så spørg, om de vil have hjælp til at kontrollere, at det er klar og virker som normalt.

Hvis oplevelsen sker det samme sted, så led efter et gentageligt træk: en spejling i glas, et kraftigt gulvmønster, et tv hørt fra et andet rum eller svagt lys ved skumringen. Tjek for en reel lyd eller genstand, før du antager, at opfattelsen har ændret sig. Hvis du prøver en ændring i omgivelserne, så forklar den, og spørg, om det føles bedre.

Prøv én lille ændring ad gangen. Flyt ikke personens ting og fjern ikke noget, de værdsætter, uden at spørge. En velkendt rutine og et roligt, godt oplyst rum kan føles lettere.

Hvornår skal jeg kontakte en læge?

Kontakt personens læge om oplevelser, der er nye, tilbagevendende, langvarige eller ubehagelige. Ændringer i syn eller hørelse, sygdom, medicin og andre forhold kan spille ind. En kliniker kan vurdere, hvad der kan ske, og om der er behov for opfølgning. Vejledningen fra Dementia Australia anbefaler også at undersøge fysiske, sanselige, medicinske og miljømæssige forhold.

En pludselig ændring er noget andet. NHS siger, at pludselig forvirring kræver straks lægehjælp, og Alzheimer’s Society anbefaler straks lægehjælp, når hallucinationer involverer mere end én sans. Kontakt de lokale akutte lægetjenester, hvis personen pludselig bliver forvirret, eller hvis hallucinationen involverer flere sanser. Hvis nogen er i umiddelbar fare, så brug de lokale nødtjenester.

Start, stop eller ændr ikke medicin på egen hånd. Spørg den ordinerende læge eller apoteket om at gennemgå nylige ændringer og al medicin, personen tager, inklusive håndkøbsmedicin. Vores vejledning om lægebesøg kan hjælpe dig med at forberede spørgsmål.

Hvilke oplysninger kan hjælpe ved en konsultation?

Hvis personen accepterer det, så skriv korte observationer ned, som du kan dele med plejeteamet:

• hvad de sagde, de så, hørte eller mærkede, helst med deres egne ord;
• hvornår og hvor det skete, og omtrent hvor længe det varede;
• om personen virkede bange, rolig eller i risiko;
• hvordan rummet var, herunder lys, skygger, lyde og hvem der var i nærheden;
• eventuel nylig sygdom, sanseændring eller medicinændring, du kender til.

Brug personens egne ord, og beskriv det, du lagde mærke til. Skriv for eksempel “sagde, at en person stod ved vinduet” i stedet for at give hændelsen et navn. Del noterne med personens accept, når det er muligt.

Disse noter stiller ikke en diagnose af årsagen. Hvis oplevelsen pludselig starter med forvirring eller en stor ændring i årvågenhed, så søg akut hjælp i stedet for at vente med at samle en optegnelse.

Vejledningen om eftermiddagsurolighed dækker belysning og rutiner om aftenen. For anklager om forsvundne ting, se når en person med demens er mistænksom.